|
Planter
Hygrophila
Hygrophila-slægten.
Hygrophila-slægten hører til familien acanthaceae. Hygrophila er en plante, som typisk gerne vil opad. Dette ses også hos de akvarieplanter man køber.
En af grundene til dette er bl. a,. at den ikke bryder sig så meget om vand. Ikke over bladene i det mindste. De planter som men køber i akvarieforretning
erne er derfor også for det meste dyrket ovenvands, men der er et par undtagelser. Dette giver mere hurtigvoksende og robuste planter, men de er ikke
nødvendigvis mere egnede til dyrkning undervands.
En kort gennemgang af et par arter:
Hygrophila corymbosa.
Planten her kan efter lidt tilvænning blive en udmærket akvarieplante, men den kræver gode lysforhold og en ph- værdi ikke under 6.
Bladende er bredt lancetformede, lysegrønne. 8-12 cm lange og 3-5cm brede.
Hygrophila difformis.
Denne plante bliver altid dyrket undervands hos gartneren. Dette er fordi, at undervandsbladende er markant anderledes end overvandsbladende.
Dybt fjersnitinddelte, lysegrønne undervandsblade op til 12 cm lange og 6 cm brede. Jo nærmere vandoverfladen den når, jo mere ser bladene ud
til at fylde inddelingerne sammen, indtil den når igennem overfladen, og her får den nu ovale blade med takker.
Planten kræver i sin undervandsform en vand temperatur ikke under 22 grader; ellers syner den hen. Den er formodentligt den mest lyskrævende
plante fra slægten, når man ser bort fra de røde og de varigerede former af forskellige arter, som er fremkommet ved kultur.
Hygrophila polysperma.
Dette er den mest velegnede akvarieplante, idet den ikke kræver perioder med overvandsvækst som de fleste andre. Bladene er 2-4 cm lange og
ca. 1 cm brede. Farven varierer fra lysegrøn under svagt lys (fx. en glødepære) til smukt gyldenbrun ved kraftigere lyspåvirkning.
Hygrophila stricta.
Ligner H. corymbosa meget, men er kraftigere, har mere spidse blade der også er noget længere. Denne art er ikke egnet som akvarieplante, idet
den har en tendens til at syne hen under vandet.
Ud over de nævnte arter, er der et par varigerede former af henholdsvis H. polysperma og H. difformis. Disse har, som alle planter, der har et
"underskud"
af grønkorn, brug for ekstra meget lys. Der er også røde former af H. corymbosa, som kræver ekstra lys, for at opnå den smukke røde farve.
Som akvarieplanter er slægten kun betinget egnet. Selv H. difformis vil på et eller andet tidspunkt tabe pusten. Har man et paludarie, hvor
planterne kan få lov til at bryde op igennem overfladen, kan man skabe en spændende effekt, men akvariet skal være temmeligt højt, hvis
man ikke vil ud med hæksaksen hele tiden; disse planter kan sagtens blive op til en meter eller mere.
I vindueskarmen eller i udestuen er der større chance for, at planterne kan udfolde sig helt.
Efter lidt tilvænning er de utroligt hårdføre. Kravene er en rummelig pottet med et indhold af ikke under en liter porøs jordblanding, bestående
af akvariegrus iblandet lidt spagnum eller lignende organisk materiale. Underskålen skal altid være fyldt med vand, eller man kan vælge,
at det hele står i en skål eller skjuler som derefter fyldes indtil rodhalsen bliver oversvømmet.
et andet krav er lyset. Lys, lys, lys, planterne kan næsten ikke få nok, når de først er kommet rigtigt op, blot skal man være påpasselig
med, at de ikke bliver svedne på grund af, at de står for tæt på glasset.
Et godt tidspunkt, at starte en vindueskultur, er i slutningen af april.
|