|
|
Reelt indhold om Euro
Af Ebbe Vig, Information om Danmark, Århus
Disse kendsgerninger om den obligatoriske enhedsmønt Euro i Europa er unikke i dagens Danmark, hvor der er planlagt en såkaldt folkehøring for 300 rigtigt udvalgte danskere, nogle talende, andre lyttende, efterfulgt af en slags "Niels Højlund-præsentation" på TV. Erfaringen viser, at netop denne form virker med størst effekt på seernes sindelag. Hjernens bevidste del ses ikke at være i første prioritet. Form uden indhold? Samme indskolingsmetode skal også anvendes, når Grundloven efter samme linie skal tages op til debat inden sålænge. Det er på denne baggrund let at præstere noget unikt i det-reducerede-danmark. At præsentere noget sandt for et større forum er straks vanskeligere. Der skal mere end ens egen kraft til.
Næste EU-traktat skal vedtages i Paris til december. Nyhedsbrev nr. 1 - 4. årgang 2000 Euro og derefter
Enkelte bestemmelser fra denne refereres og kommenteres nedenfor efter Euro-redegørelsen.
|
I 1995 gik Bernard Connolly, en senior embedsmand, på orlov fra sit job som leder af Europa Kommissionens afdeling for monetære anliggender for at skrive en kontroversiel bog. Den var et produkt af hans arbejdsfrihed. ’Europas Rådne Hjerte’ (’The Rotten Heart Of Europe’) var titlen på bogen. Han argumenterer for, at den obligatoriske enhedsmønt bliver brugt til at generere et uimodståeligt moment, der kan løfte en politiske union i fuld skala på plads. Eliten i Tyskland og Frankrig skal dele magten. Mr. Connolly blev afskediget på stedet. Nu har han fået lov til at søge at forsvare sig ved Europa Domstolen i Luxembourg. Han skriver bl.a. at mange europæiske politikere sjældent har følt behov for at skjule, deres ønske, at skabe United States of Europe, især ikke når de taler indbyrdes og uden for perioder med valg. "Helt fra starten argumenterede Jean Monnet kraftfuldt og præcist i forberedelsesperioden før 1956-traktaten for at overføre magt direkte til en gradvis enhedsopbygning og samling af den funktionelle bureaukratiske elite på tværs af Europa så der skabtes et kraftfelt, hvori en union i fuld skala ikke kunne stoppes. Overførelsen af magt skulle begynde med relativt ikke-trovertielle økonomiske funktioner og stålfremstillingen, for at minimere bekymringerne for, at den nationale suverænitet blev brudt ned. Man skulle sikre sig, at den funktionelle overførelse af magt blev irreversible (ikke kunne tilbageføres), et forhold garanteret af traktat-doktrinen acquis communautaire, der sikrer at al magt overført til (de europæiske) samfundsinstitutioner bliver gjort til permanent europæisk lov og så samtidig, at de tages ud af de nationale lovsæt i medlemslandene." Jean Monnet's lidt
besynderlige baggrund kan du se på: http://www.united-bluff.com/mon.html. Filen er vedlagt som bilag. Han skriver også: "I de nye Europa er magt og ansvar udpræget adskilte. Selv der, hvor der er en formelt offentlig ansvarlighed, er dette ikke fastslået ved lov, at det skal være sådan. Det er opstået mere eller mindre tilfældigt. Den Europæiske Centralbank (ECB), for eksempel, gør krav på at være "den mest gennemskuelige centralbank" i verden, fordi den trykker et communique efter hvert møde i Rådet. Men selvom dette komiske krav blev taget for pålydende er bankens ansvarlighed ikke engang lovfæstet – det er simpelthen en politik banken har valgt efter bekvemmelighed og for øjeblikket. " og videre: "Frankrig og de fleste andre lande var imod den såkaldte stabilitetspagt, der kan sikre, at centralbanken ter sig næsten som den gamle tyske forbundsbank og holder tøjlerne fuldstændigt stramme. Emnet faldt allerede på Dublin topmødet i december 1998. Kampen om hvem der skal udpege præsidenten i ECB er fastslået. Det blev indtil videre Frankrig. Den Tyske Forbundsbank er meget ude af trit med den tyske politiske, finansielle og industrielle elite. Derimod er den meget populær i den tyske offentlige mening. Derfor var Kohl meget hårdt trængt mellem det tyske og det franske politiske Establishment. De franske socialister har afleveret deres krav til forholdene omkring Euroen. Nu er Helmuth Kohl helt væk og den nye tyske forbundskansler er selv centralist. Så har EU til gengæld anbefalet en tysker som leder af IMF (Den Internationale Valutafond). Kohl måtte også æde, at der ikke bliver tale om rent automatiske sanktioner mod et land, der har vedvarende underskud. Der kræves nu 2/3 af de vægtede stemmer hos de aktivt deltagende ØMU-landene for at lave sanktioner. Frankrig fik tillige godkendt et såkaldt stabilitets-råd og dermed en direkte politisk rolle ført ind i den montære politik ved, at der nu f.eks. skal formuleres vekselkursretningslinier for Euroen." Glem alt om den hårde, stabile Euro; det var kun lokkemad for noget ganske andet. Desuden vil den rene (økonomiske) stabilitetspagt indført, uden at landene har orden i deres økonomier, fører til virkelig politisk ustabilitet. Årsagen er ganske enkel: Må pengemængden ikke diskuteres over den samlede Euro-zone, fordi den skal fastsættes af en hård ECB, så vil konsekvenserne for visse områder være så afsindigt hårde umiddelbart, at der bliver ballade. For at bøde på dette, kan man så indføre, at de mere velgående lande skal "aflevere noget overskud" på de offentlige finanser eller "forpligte sig til det på forhånd" (men problemet er, at ingen kan eller vil dette her og nu, fordi det går af H til), til de mindre godt gående lande, Italien, Belgien, Danmark, Sverige, Portugal, snart Polen, snart Ungarn. Det betyder på almindeligt dansk, at de offentlige udgifter skal styres krone for krone i hele Euro-zonen. Under den forudsætning skal der hurtigt blive lukket i for selv meget lidt ekstravagante tiltag, også mange andre. Mærkeligt nok har man midt i alt dette besluttet sammen med FN, at EU skal modtage yderligere 75 mill. fremmede fra Sydasien og Afrika (i følge TV2 Teksttv 25/7). Når man skal dømme efter den faldende DM og den stigende Lire, må markedet få det indtryk, at der bliver tale om blød medgørlig Euro. Der var en simpelthen ukendt men super-enorm Lire-mængde, der skulle have evigt fastlagt Euro-kurs i juli 1998. Hvordan kunne det lade sig gøre? Allerede i 1996 kunne man forudse, at hvis Tyskland, Frankrig og England skulle betale Italiens enorme gældsbjerg - det er sket tilsyneladende, ville det ødelægge Euroen fra starten af. Vi skrev det, og understregede, at dette ville føre til, at ECB også skulle tage sig at garantere for solvensen fremover for både Italien, Belgien og alle de andre voldsomt gældstyngede deltagerlande. På denne måde ville i øvrigt skabes en alliance, der ville lægge pres på ECB og få den til at agere, som om den stadig havde kontrol over den Euro-monetære politik uden at have det. Det er også sket. Reel ØMU-strenghed efter bogen ganget med to eller fire er, hvad der skal regnes med, hvis det skal lykkes at skabe økonomisk stabilitet i den nuværende situation. Herved mistes den politiske stabilitet som forholdene er og vil blive, og skuffelsen over projektet vil så føre til modstand mod hele projektet. Derfor lader de fortsat som om. 12. februar 1998 meldte 154 tyske økonomiprofessorer med Wilhelm Hankel som talsmand helt på linie med Information om Danmarks oplysninger fra 1996, at Euro-projektet er aldeles udsigtsløst. Dette var indslag på Tageschau (fra ARD TV) samme dag, men det blev ikke oplyst på de danske TV-kanaler. Dr. Wilhelm Hankel, professor i Pengepolitik og Udviklingsøkonomi ved Goethe Universitetet i Frankfurt am Main. Wilhelm Hankel skrev følgende efter Maastricht traktaten var trådt i kraft: (IoD’s forklarende kommentarer er medtaget) Globalisering og modtræk mod samme Kapitalens fri bevægelighed underminerer staternes evne til at regulere. Især hvad angår arbejdsmarkedet. Løntryk og nedskæringer må opfange, hvad der truer at gå tabt af arbejdspladser. De globale finansmarkeder er ikke underkastet nogen selvregulerende konkur- rence-mekanisme, og de fremkalder krise på krise (Asien, Mexico, Rusland, Latinamerika).(IoD: "Kriserne bliver dybere p.g.a. af statsgældens mange papirer, der uddyber forskellen på de nominelle og reelle værdier i samfundene. Det bliver værre, når alle staternes ledere låner mere og mere.") Kriserne skærper det sociale tryk med krav om nedskæringer. Krisernes tryk fører enten til, at de demokratiske velfærdsstater opløser sig selv i sammenkoblede forsvarende blokke (valutablokke som Euro-, Dollar-, Yen eller Renminbi-Zoner) eller falder tilbage i de gamle fjendebilleder, der kendetegnede nationalstaterne forud eller i en kombination af begge scenarier. Med opløsningen af den demokratisk grundlagte national- og socialstat udløser globaliseringen sig selv i sidste ende (IoD: "fordi politikerne ikke kan stå model til, at deres landes befolkninger/vælgere må bære større og større byrder uden nogen sikkerhed for selv at være dækket ind mod det værste".) 2. Euro-Union er en prototype på denne udvikling. Dens slet skjulte dobbelt-motiv er a) angsten for dollar-dominans og –konkurrence og b) angsten for det nye genforenede Tyskland med tilhørende D-Mark-regimente. Angst bygger altid på en falsk analyse. Ikke US-dollaren truer Europas markeds- andele i verdenshandelen, men Europas tabte (videns- og tekniske) terræn og Europas træghed hvad reformer og fornyelser angår. Ikke D-markens hårdhed og styrke forhindrer Europas udvikling og integration, men siden "Maastricht" har målet været afskaffelse af D-marken. Begrundelsen er, at netop D-marken skulle have drevet Euro-deltagerlandene i en streng negativ udvikling rettet imod reformer og med sociale begrænsninger. Alene disse fejlslutninger og fejlantagelser tillader ingen realistiske forventninger om en hård Euroen. Inflationen er forud programmeret. (IoD: "Alle deltagerstaterne undtaget Luxembourg er dybt forgældede og kører alle med underskud".) 3. Med Euroens start taber de nationale regeringer deres styringsinstrumenter (vekselkurs, rente, betalingsmiddelmængde og flexibelt budget) til sikring af pengeværdierne, og reguleringer af arbejdsmarkedet og de sociale- og økologiske standarder, som de selv samme politikere har indført. Struktur- og konkurrence-forskelle vil uden statslig affjerding blive udlignet af markedet. Hovedkamppladsen er arbejds- markedet, social- og økosystemerne. Arbejds- markedet lider under, at middelstanden mindskes, løn- og socialomkostnings- konkurrencen hidrørende fra arbejdstagerne i de sydlige EU-fattigdomszoner, og der sker en uundgåelig likvidering af de hidtil gældende (nationale) fagforeningstariffer og mindstestandarderne for det sociale niveau. Markedet fejer dem væk, arbejdsgiverne benytter sig i stigende omfang af deres trussels-potentiale, der ligger i at de flytter produktionerne til særlig gunstige (løn-, social-, skat-, øko-billige) EU-zoner. (IoD: "F.eks. p.t. til Irland, hvor selskabs- skatten i nogle områder er 10 pct".) Lønsatser, socialnormer og miljøkrav i Euroland vil skulle harmoniseres nedadtil. Det er socialdemokraters, folkesocialisters og fagforeningers naive forestilling, at disse ting skulle kunne bedres pr. underskrift på en Maastricht-traktat. I Euro-Union har socialpolitikken takket endeligt af - og det sker i fuld tilslutning til/accept fra socialdemokratiet, folkesocialisterne og fagforeningerne. IoD-kommentar: Fordi de sidder på magten og vil holde den.4. Euro-Unionen er ikke et middel imod globalismens udløste beskæftigelses- krise. Tværtimod: Begge forstærker kapitalens magt og statens magtesløshed i rollen at skulle kunne gøre noget ved arbejdsløsheden. Det er "fremskridt" mod det 19. århundrede, ikke mod det 21. århundrede. Euro-Unionen er heller ingen modvægt mod de usociale tendenser i globalise- ringen, som inkompetente analytikere fra venstre side mener, den forstærker dem ydeligere. Den tvinger nemlig til tilpasning af arbejdslivet til de pengeøkonomiske kommandoer. Den europæiske centralbank må føre fuldstændig fællespolitik for 11 forskelligt strukturerede lande, uden at kunne gribe tilbage til vekselkursenes udligningsventil. (IoD: "For at hindre kapitalen i at forlade EURO-unionen må Centralbanken (ECB) hæve renten; men dette mindsker aktiviteten og øger arbejdsløsheden ydeligere".) Korte statements om Euroen med reelt indhold Dele folkepensionen med 18 millioner polakker? EURO betyder, at der skal være fælles pengepolitik og fælles finanspolitik overalt i EU. D.v.s. EU kommer til at bestemme størrelsen af den danske stats udgifter og indtægterne. Så enkelt er det. Hvordan bliver danskernes velfærd så, når vi skal dele med sicilianerne og med bl.a. 18 mill. polakker. Den bliver meget lavere, eftersom den er meget højere nu. Det er ikke så svært. Politikerne i Danmark er stort set lige glade, for de løber bare fra ansvaret, og det gør de også klogt i, for vetoretten for enkeltlandene skal også afskaffes, og de store lande skal have større stemmevægte straks efter mønten forventes vedtaget. (se endnu en traktat nedenfor) Fortidens synder og løgnene herom Vi skal sikre os, at spekulanterne ikke dumper kronen. Ja, hvorfor mon? Fordi vore politikere har løjet om kronens styrke. Siden januar sidste år er den faldet med henved 30% ligesom Euroen. Den har kun været holdt oppe af Tyskland, der køber næsten alle regeringens gældspapirer, og det har Tyskland gjort i årevis. Hvorfor skulle spekulanterne da dumpe kronen, hvis der er orden i Danmarks pengesager? Så taber de da på spekulationen. 11/7 i år meldte tyske regeringskilder i danske dagblade, at de danske kronepapirer skal sælges ud, hvis danskerne siger NEJ til Euro. Tidligere møntunioner i Europa Møntunioner i Europa har været prøvet to gange før i nyere tid. Den latinske og den nordiske møntunion. Tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer glemte at fortælle, at begge møntunioner straks brød sammen, da han villigt genoptog sine andægtigheds-indslag uden modspil på TV for nylig, pludselig løsrevet fra sit otium her under den bløde Euro-skoling på TV. Kan man ikke gå på vandet, så må man forsøge at ophæve tyngdekraften Med en 25-30 millioner arbejdsløse i EU kan man sige, at det bliver et sært eksperiment at forsøge at standse kapitalstrømmen ud af EU - det er hvad Euro-kursfaldet er det håndgribelige udtryk for. Uden diktatur plejer man at lade renten stige - den vil så gerne, når vi bruger mere end vi får ind - for at få kapitalen til at blive eller komme tilbage. Sådan en rente, der virkelig vil noget for privatkapitalen uden for produktionen, giver vist ikke just et klima for produktive investeringer. Så bliver der istedet mere arbejdsløshed. Hvor mange skal vi mon have? I Danmark er 915.000 sendt på overførselsindkomst foruden folke- pensionisterne. Nu skal man imidlertid huske, at Maastricht traktatens artikel 73F hjemler ret til at forbyde kapitaleksport/udstrømning. Et sådant forbud er vist yderst aktuelt for de vildeste tilhængere af Euroen. Sådanne forbud fandtes nemlig også i USSR og i DDR. Falsk lyd og billede på TV, og manglende skuen ud over egne grænser begrænser Det lyder hele tiden, som om der foregår noget voldsomt skelsættende ved det store bord, hvor ministrene mødes i EU. Og det gør der også, bare ikke det, der refereres i medierne. Man mindes kransenedlægninger i Sovjetunionen ved de officielle besøg udefra. Alt væsentligt bestemmes på hemmelige møder i Kommissionen sammen med højfinansen og industritoppen. TV kan da kun yderst sjældent fortælle os noget væsentligt om, hvad der egentlig foregår i EU, og så er det kun i overskrifter. For det meste skal vi selv finde det i krogene. Det er oftest noget med, at de mødes, trykker hinanden i hånden, tager opstilling til fotografering, efter de har været til over- og under-hunde-møde, eller at de er mødtes på informerende og skolende weekend-møder. Her lytter de fleste andægtigt, og ellers er der et oversat referat, når det er overstået. Forresten, hvor mange portrætter har de mon efterhånden af hinanden. Det er da pinligt, men det fremstilles typisk 2-3 gange om ugen på TV, som om, der igen er foregået noget, der vil gå over i historien, men noget vi andre dødelige alligevel ikke rigtig kan begribe. Historieundervisningen har de for en sikkerheds skyld også afskaffet i skolerne, så fremtiden bliver i alt fald ikke børnenes. For fine-smeckere af historien vil der blive noget at skrive hjem om, når EU er brudt endelig sammen: "En stor misforståelse for politikerne til afskaffelse af den politikerskabte statsgæld, der igen skal indfries af landenes borgere." Kapitalflugt – "Vi kan sælge mere af det, vi ikke kan producere" Man har forsøgt at forklare fordelen ved, at Euroen hele tiden falder i stedet for at forklare, hvorfor den falder. Fordelen skulle bestå i, at det er godt tilstadighed at devaluere kronen og Euroen. Det var nu ikke god latin "på Bjerget" fra 1979-1999. Sidste år faldt krone og Euro med 13,2 % i forhold til US-dollaren. Her til svares: Så sælger vi mere. Når det nu er således, at lavt teknisk niveau, for lidt vidensproduktion og for få fornyelses-investeringer, kapitalflugt, tyngende mamut-statsgæld og et uddannelsessystem i ruiner sammen med tårnhøje omkostninger er kende- tegnende for EU-området, i særdeleshed for Danmark, kan det så være tiden bare at lade den udenlandske kapital forlade Europa hurtigere. Desuden har det samlede EU en ret begrænset handel med den øvrige verden. Euro-kreatørerne i Tyskland tror de med et stykke papir kan konkurrere med dollaren. Skulle EU-landene i stedet forsøge at forbedre deres realøkonomi? Økonomi er jo noget ganske andet. Spekulanterne, der har fat i den længste tovende, ved godt, hvad der vil sker, når man fusker med en kunstvaluta (eller junkvaluta, som de kalder den). Euro-en er og bliver en sådan. Form uden indhold og ikke til tiden. Politikerne bed på. Den kloge narrede den mindre kloge. Løgn over løgn Det er tydeligt, at beskyttelsen af sig selv fra sandheden er hovedopgaven for dagens professionelle politiker. Det er ikke, som de plejer at sige, de vil beskytte Europas borgere mod virkningerne af globalisering. I realiteten tror de på, hvad deres venner, multibillionærerne i det skjulte har fortalt dem: "I vil blive de reelle magthavere i et centraliseret og politisk korrekt Europa-Rige". Måske skulle det rettes til, at "I vil blive Cesars, Filip II's, Louis XIV's, Napoleons, Stalins, Kaiser Wilhelms og Hitlers arvtagere. For at sikre, at vi ikke ad åre vender tilbage til et sandt billede igen, har de sågar transformeret vore børn til dyr. Stædigt og vedvarende over en periode af 150 år: http://www.angelfire.com/ct /unionism/wundt. htmlInflation og socialkrise ECB's (Den Europæiske Centralbank i Frankfurt) kompetente personer vil sikkert ikke være samvittighedsløse inflationister. Gennem en prisstabilitets-orienteret politik vil de forsøge at gøre den nye valuta troværdig, og måske kan de europæiske ledere få de russiske ganstere til at tage 100 Euro-sedler i stedet for 100 dollar-sedler. Men de sidder tilbage med det problem, at den stabilitetssøgende politik tilstadighed skal skærpes p.g.a. pengeflugten ud af Euro-zonen - og at denne politik tilsidst vil støde på national modstand, der vil opstå på grund af den tilspidsede strukturelle og sociale krise - massearbejdsløhed og tilmed voldsomt bortfald af købekraft. "Stabilitet er ustabilitet eller også er det omvendt" Intet tyder på, at politikerne tillader ECB at køre en ganske uafhængig pengepolitik. Det er er forlængst passé, som de siger i Frankrig. Alternativet er en fælles finanspolitik. Med den kan politikerne se hen til politisk ustabilitet som følger direkte efter. Når vore Ja-sigere snakker om økonomisk stabilitet tænker de mon så på et Tyskland under Ardenauer og Erhardt? Hvordan var det med f.eks. Maastricht traktatens 5 konvergenskrav. De er alle frafaldet, alle på nær ét. Skulle det ikke give den, der ikke ellers følger med, et fingerpeg. I Danmark måtte man sågar indføre 13 måneder på indtægtssiden på Finansloven for 1997 for at leve op til det sidste konvergenskrav og pantsætte fri-terrænerne omkring DSB's banelegeme efter, at de var blevet gjort lovligt belånbare ved placering i tvivlsomt statsligt aktieselskab. Kreativiteten fejler ikke noget. Alle de fem konvergenskrav var i øvrigt ulogiske og også delvis indbrydes modstridende. Kravene honoreredes ikke bedre i Tyskland og Frankrig. Fiflerierne i Danmark var vand i forhold til. Uden politikere var det gået; men de har desværre fået ødelagt det hele, og nu render de så selv fra ansvaret for at nedlægge nationen. Historien gentager sig, når vi ikke må lære af den. "At løse cirklens kvadratur" Obligatorisk enhedsmønt og nationen er to sider af samme stykke. De har bare aldrig ville fortælle dig, at de igennem 60 år har ladet pengetrykningen og låntagningen køre, hver gang de manglede penge. De blæste på nationen og pudsede deres egen glorie for vælgerne. Nu skal det hele så holde op, tror de, ved at vi kastes i armene på en ny Europastat. Vi kan da bare lave ordentlige regler for pengeudstedelsen herhjemme i stedet. Det umulige i projektet er, at forholdene er så milevidtforskellige i hele Europa, ikke mindst i forhold til de nye ansøgerlande, og at politikerne og deres håndgangne tilstadighed blander sig i penge- og kreditspørgsmål. Nu tilsidst forsøger de at bygge et hus ved at begynde med taget og arbejde sig nedefter. Det er politikernes sædvanlige eksperimenteren med Europa. Det er sket før, og de kalder det igen fredskabende. Det er det modsatte. Demokrati, hvorledes diskuterer en dansker med en portugiser, en græker og en sicilianer? Det behøver vi heller ikke, for demokratiet afskaffes selvfølgelig. Det er, hvad det går ud på. (Se nedenfor udpluk af den nye traktat til vedtagelse i dette efterår) En enkelt af de morsomme: Da Prodi besøgte England, var det muligt at forlade Euroen igen. Da Prodi var i Danmark var det ikke muligt at forlade Euroen. Gud ved, hvad han sagde i Sverige. Vi ved det godt, ved du det? \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\ Hvad man dog ikke skal høreTV2 Nyheder skal progandere for Euro. Et 5 minutters-indslag 13/8, der opfordrede seerne til at veksle kroner til Euro. Ved at veksle til dollars undgår man ikke alene at miste købekraft, men man vinder formentlig ligesom sidste år godt 13%. Ene og alene fordi Euro er faldende "junk-valuta". \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\OBS-OBS-OBS-OBS-OBS-OBS-OBS: Med Euroen i hus skæres en luns mere af salami-pølsen: Den nye europæiske traktat, der skal op allerede i December 2000, skal endelig aftales af ministrene på møde i Paris. Med den skal der ske noget helt nyt, der skal ikke bare være mere europæisk integration. Med den underskriver de dødsdommen for et dansk, et svensk og et engelsk selvstyrende demokrati. Se nedenfor ///////////////////////////////////////////////////////////////
Endnu en ny EU-traktat december 2000: Uddrag: 1. Ikke-anerkendte politiske partier skal forbydes (et uddrag fra arbejderne i Det Europæiske Parlaments Committe vedrørende EU-grundlovsspørgsmål):(Section 5.2) partier som efter deres programmer eller deres medlemmers holdning søger at skade de demokratiske rettigheder [ikke defineret, men kan opfindes til øjeblikket, og de behøver ikke engang foretage sig noget, blot det at de "søger" at gøre noget], kan føre til, at der tages skridt til suspension ved Europa-Samfundets Domstol, hvis det begæres af Kommissionen, efter at Europa Parlamentet og Ministerådet har været konsulteret; suspensions-forslaget, der måtte blive vedtaget efter denne artikel, skal indføres på forslag fra Kommissionen og ved beslutning i Europa Parlamentet i overensstemmelse med proceduren, der er fastslået i artikel 251 i traktaten [ d.v.s. ved flertalsafgørelse]. Gennemførelsen af dette forslag vil betyde at partier, der f.eks. modarbejder Danmarks, Englands eller Sveriges medlemskab af EU, som f.eks. Dansk Folkeparti, i hvert fald Østrigs FPÖ, det engelske UKIP, Socialistpartiet Labour og Det Konservative Parti også i England, kan blive lyst i band af EU. Hitler og Stalin ville have givet deres fulde tilsagn, for de praktiserede præcis det samme, da de var kommet til magten. 2. Corpus Juris skal indføres: Sektion 14 foreslår skabelse af et kontor for en Europæisk Offentlig Anklager som en uafhængig enhed ved Europa Domstolen med ansvar for beskyttelse af Unionens interesser mod bedrag og svindel udover hele Europa-samfundets territorium. Sektion 15 skal tage højde for at artikel 280 i EU-traktaten skal ændres således, at Unionen bemyndiges til at tage lovgivningsmæssige forholdsregler i kriminelle sager om bedrag og svindel som skader Unionens interesser. [ Dette sidste punkt betyder, at de vil fjerne on-line-sikkerhedsventilen i artikel 280, som den danske/engelske/svenske regering ellers har kunnet stole på fuldtud ikke ville blive brugt til at introducere Corpus Juris.] Gennemførelsen betyder afslutningen på hele grundlaget for de nordiske retsprincipper og de tilsvarende engelske retsprincipper sikret i Common Law and of habeas corpus, trial by jury and no double jeopardy. 3. Introduktion af Euroen i England er der også taget højde for i den nye traktat. Med artiklerne 19.1, 19.2 og 19.3 kan Euroen - med et brudt løfte en folkeafstemning i England - indføres i England uden folkeafstemning og mod en opposition i flertal blandt det engelske folk. 4. Sektion 28 (indfører den tyske social-markeds-model (delvis en kopi af den danske) modsat en åben-markeds-model, som i England) medfører bl.m.a., at EU-regeringens tilladelse skal til for at åbne en butik. Politikerne skal bestemme hele økonomien og bestemme, hvem der må tjene penge, og hvem der ikke må. (f.eks. artikel 4, artikel 98, ect.) Se nogle eksempler til illustration nedenfor under Nedsmeltningen af det monetære system… 5. Al magt til den Europæiske Domstol: Sektion 35.2 Ingen begrænsninger overhovedet fra nu af og i al fremtid skal kunne lægges på jurisdiktionen (det juridisk virkefelt) som Europa Domstolen dækker. Dette vil gøre det muligt for den styrende elite i EU at undertrykke al modstand med "lovlige" midler samtidig med at ansvaret bag magtudøvelsen ikke kan ses. Sagde nogen : Skyggerne fra Tyskland 1933!!? Sagde andre : Gulag, Øhavet!!? 4. august 2000 redegører cand.mag. Gunner Pedersen i Jyllandsposten for netop disse totalitære planer i EU under overskriften "Ministerielt Skønmaleri". Disse mål er jordskælvs-rystende nye planlagte tiltag, som kun et par håndfulde mennesker i England, Sverige og Danmark (eller andetsteds uden for Strassbourg) er bekendt med, og hvis ingen gør noget for at stoppe dem, bliver dette lov allerede til næste år. Hvad den spanske Philip II mislykkedes med, hvad franskmændene under Louis XIV and Napoleon mislykkedes med, hvad tyskerne under Der Kaiser og under Adolf Hitler mislykkedes med bliver gjort nu ved forræderi af vores egen politiske klasse. Nogle af de ældste nationer i Europa vil ophøre med at eksistere, vores kultur vil blive undertrykt og vort folk vil miste de sidste demokratiske rettigheder, der blev skabt og beskyttet af vore forfædre med blod, sved og tåre. Skabelsen af en europæisk hær, der forløber rask og uanfægtet under søjlen "Fælles Udenrigs- og Sikkerheds-politik" vil sikre, at selvom vi måtte beslutte os til at gå til modstand mod denne skæbne, vil der lige straks være en militærkraft til at forhindre os i at gøre det. Glem alt om dansk forbehold mod militær! Det er rent vinkelskriver-vrøvl. Hitler var et særligt tilfælde af ondskab, som man måtte forsvare sig imod, men hvis de danske, svenske og britiske folk i sandhed ønskede den slags fremtid, som EU nu tilbyder, kunne vi forlængst have opnået den, og endda en endnu bedre, ved at have overgivet os til Napoleon eller Der Kaiser. Efter tredive års løgne og bedrag står vi ved helvedes forgård. Klokken er 5 minutter i midnat og, hvis den falder i slag, signalerer den dødskysset til den danske nation.
Bilag til forståelse realiteterne bag Nedsmeltningen af det monetære system er ikke af ny dato Naturlove versus menneskeskabte love (Det følgende skulle ikke indeholde nogle uoverstigelige terminologiske overflade-clichéer fra dansemyggenes vokabularium) Der er behov for et nyt internationalt betalingsystem – ikke Euroen Det internationale pengesystem brød endeligt sammen i 1972. Her på konti- nentet har ingen ansvarlige ledere draget konsekvensen af denne kendsgerning. Tyskland var forholdsvis godt rustet, fordi den tyske Forbundsbank fra nationens start i 1948 kun var underkastet Den tyske Forfatning. Ingen ansvarlige politiker kunne/ ville blande sig overhovedet i Tysklands pengeudstedelse, fordi erfaringen fra 1920-erne klart viste og overbeviste om, hvordan det så ville gå. Nu tror tilhængerne af Euro, at det er dette Tyskland, der vil redde pjalterne for alle de andre EU-medlemslande. Dette er ikke tilfældet. Tysklands ledere hverken vil eller kan. Tyskland er nu i samme båd som alle de andre, så der er ikke noget at komme efter. Den 11. juli meldte tyske regeringskilder i danske blade, at de danske krone-papirer skal sælges, hvis danskerne stemmer nej. Kronepapirerne har den tyske stat opkøbt i stor stil for - som jeg nævnte i 1995 at have en klemme på danskerne. Det betyder, at vi antageligt skal regne med en klækkelige devaluering på vel 20-30%, måske mere svarende til den engelske i 1982 og den svenske i 1992, såfremt det bliver et nej. Derfor sikre dig i dollars, de steg med 13,2% sidste år i forhold til Euro og kroner, og navnlig når Euro/krone-faldet fortsætter. Skriv ikke dette i aviserne, og fortæl det ikke til tvivlerne og fremmedlakajerne. Vi får altså dunket uanset ja eller nej, kollapset med Euroen kommer blot lidt senere. Det kan også være en tom trussel fra den tyske regerings side, således at vi med en f.eks. EØS-aftale udenfor kan håbe på tyskerne fortsat vil at holde papirerne, sålænge det altså fortsat slæber af med Euroland på den betingelse, at vi bringer orden i vores nationale økonomi. Men andre kan sælge kronepapirer; de er afsat overalt. Den danske økonomi er i den grad i uorden, uanset hvad du måtte have hørt og læst herom.
Illusionsboblen er bristet, selv politikernes, hvorfor de blæser en ny (Du skal forstå det bedrag, som også vore magthavere er sat i)Keynes-æraen sluttede i princippet i 1972. Den illusion om, at Kongens Foged ganske vist kan komme til husholdningen, men ikke til en hel landsby, når de alle bare skylder til den samme og heller ikke til et helt land bragt i samme situation, er bristet nu. EU må dog kunne modstå hans komme, mener de, kan EU ikke vifte ham væk med en lap papir, f.eks. Nogen har sagt at Euro-konstruktionen minder om, at man "bygger et hus" (som Helmuth Kohl har udtrykt sit ønske) ved at begynde med taget og så arbejde sig nedefter. Andre har sagt, at EU er som en cykel, den skal blive ved med at køre, ellers vælter den. Til det sidste svarede en engelsk topembedsmand, at såvidt han var orienteret, kunne cyklisten ved at sagtne farten og forsigtigt prøve at sætte foden til jorden, så ville cyklen formentlig ikke vælte. Disse er efter min vurdering de mindst upassende metaforer (og ret så vellignende) på det samlede ide-kompleks kaldet Europæisme eller Keynesianismen, der i sidste ende går ud på at samle magten, så der ikke er nogen magt nedenunder. I deres egen selvforblindelse og ubundne teoretiseren har de sågar styret også lige dertil. Kongens Foged kommer nu, og det er gået op for nogle få; også blandt politikerne. Hvad sker der reelt? Realkapital er livsnerven i de goder, der sammen producerer grundlaget for vort materielle liv. Den vedligeholder sig selv, medens produktionen og afsætningen forløber og typisk gentages. Uden livsnerve intet materielt liv. Noget af realkapitalen er bundet permanent i en længere periode i jord, bygninger, anlæg og udstyr og eventuelt i lager. Den flydende realkapital er i modsætning hertil bundet i de råvarer, halvfabrikata, arbejdstimer og andet, der indgår i produktionsprocessen, medens den forløber, eventuelt også bundet i lageret. Da produktionsprocessen typisk gentages er en stor del af den flydende kapital i praksis temmelig fast bundet.Privatkapital karakteriseres ved summen af rettigheder til at tjene indkomst (oftest i form af rente, udbytte og fortjeneste på værdistigninger - falske og ægte ). Her er det ikke muligt at påvise nogen forbindelse med produktiv aktivitet. Kapitaldannelsen skulle helst være koncentreret om at kanalisere kapitalen til produktionen for at dække alle mulige materialle behov og ønsker og det mere immaterielle behov for meningsfuld aktivitet. Den naturlige orden vil altid i det lange løb trække kapitaldannelsen i den mest overskudsgivende retning blandt mennesker på denne jord. Der har imidlertid aldrig været og vil aldrig blive en naturlig orden takket være politikernes ageren i bedste fald inden for en konstitutionel beskyttelse af borgerne. Uden grundlovsikret beskyttelse kan politikerne lave en ny menneskeskabt orden, der strider mod denne naturlige orden. Her taber politikerne i sidste ende. Men hver gang må der ofres et utal af borgere først. Kun ved politikerskabt indblanding dirigeres kapitaldannelsen per automatik ind i privatkapital eller ud af landet. Det overasker mange hver gang. Mest fordi de ikke lever så længe, at de kan opleve fænomenet mere end højest to gange. Det er hvad der sker nu. Da det begyndte at knibe med stabiliteten p.g.a. for lav aktivitet i forhold til de mange politiske gøremål forøgedes den politikerskabte gældsætning hos de internationale banker, fordi al falsk pengeudstedelse via først og fremmest underskud fik priserne til at stige mere end konkurrencen kunne tillade i længden. Man kan ikke berettiget hævde, at enhver politiker er lige så dum eller sindssyg, som alle de andre hele tiden. Men de forstår ikke ret mange af deres opgaver, fordi deres tanker altid er andetsteds end hos borgerne. Praktisk genopdagelse af magtens samling Fra 1994 begyndte man at kunne tale om statsgælden igen i Danmark. Siden 1938/39 havde det været rent tabu blot at nævne begrebet endsige lade det spille en rolle for ens resonnementer. Finansministeriets Budgetredegørelse 1999 melder, at 915.000 i de erhvervs- aktive aldre foruden unge under uddannelse på S.U. og folkepensionister uden for arbejdstyrken lever af en eller anden form for overførselsindkomst. Af disse er 150.000-200.000 invalidepensionister. I dag er sidstnævnte slået sammen med førtidspensionister, så de ikke kan udskilles i de officielt tilgængelige oversigter. Så da vi nåede til 600.000-700.000 ledige i alt i september 1998, var vores skøn på det tilgængelige grundlag faktisk ret godt, men lidt i underkanten. Vi lagde vore analyser på: http://www.united-bluff.com/ledig.html i maj 1999. De udstødte havde ikke eksisteret i opgørelser og i meldingerne på TV. Det var præcis som i DDR og USSR. Der var altså omkring 25% sat udenfor, men det skulle vi helst ikke vide før hver eneste familie havde nogle stykker, og det så var for sent. (Se nedenfor under K. Jespersens reklameoffensiv i Holland i sommeren 2000)I 1933 havde Danmark 33% arbejdsløshed ( den højeste nogensinde). I 1932 var 4,1 mill. tyskere arbejdsløse. I 1998 (det tyske valgår) var den tyske arbejdsløshed officielt 4,3 mill. med cirka den samme arbejdsstyrke bortset fra flere kvinder i arbejdstyrken end i 1933. En centralt placeret tysk arbejdsmarkedspolitiker fra SPD (Socialdemokratiet) hævdede umiddelbart forud for valghandlingen, at den reelle arbejdsløshed i Tyskland snarere var 10 mill. i sommeren 1998. Efter valgsejren taltes der ikke mere om den slags "små-divergenser". I årene forud for krigen reduceredes arbejdsløsheden i Danmark ved beskæftigel- sesarbejder, ved eksport til et oprustende Tyskland og ved at lade pengemøllen køre (‘New economics’, ‘Recovery’ or ‘New Deal’ made in USA kaldtes boblen dengang). Arbejdsløsheden reduceredes en del ved at følge disse Keynesianske kickstart-operationer: Underskud og tilskud. Pengene og værdierne blev ødelagt, men det nåede næsten ingen at opdage, før krigen var i gang. Efter krigen havde Keynes tilrettelagt et helt nyt internationalt monetært pengesystem. Det gik ud på eller havde direkte som følge, at alle landene, der brugte hans idekompleks, blev gældsatte og gjort afhængige. Endemålet var som altid at samle magten i toppen. At effekten af blindt at følge Keynes’ teorier førte til en bureaukratisk styret offentlig sektor, en god del større end alle de ting, der styredes i privat regi, og af individuelle dispositioner og til en kolossal national gæld burde have været forudset, men teorierne fortalte meget passende intet derom, og teorierne eller brudstykker heraf blev fulgt i henved 70 år på det europæiske kontinent. Diktaturet byggende på en anden nonsense-teori nedfældet af Karls Marx holdt stand også i 70 år. Intet har været overladt til tilfældighederne, hvis du ser i den rigtige retning. Hvordan skulle uudannede mennesker hamle op med det i tide, når samtidig familierne splittedes, og løgnene kørte for fuld gas, ikke mindst i de besnærende elektroniske medier. Ingen sund eller naturlig produktion er sket på grundlag af de danske offentlige tilskud fra 1993-2000. Pengemidlerne er blevet omdirigeret, og alle får det indtryk, at tiltagene er sunde. Men priserne begynder tilsidst at stige, fordi der hele tiden bringes flere falske penge i omløb. Samtidig satser politikerne og deres monetære topembedsmænd på kunstigt lave renter for at få aktiviteten mere i gang, således at arbejdsløsheden også kan bringes ned ad den vej. Den lave rente skyldes ingenlunde, at borgerne har valgt at spare mere op. De afleverer i stedet i alt knap 60% af deres samlede værdiskabelse til magthaverne. Den kunstige lavere rente gælde selvfølgelig både udlånsrenten og indlånsrenten. Uden noget særligt renteafkast spares der ikke op i de sædvanlige former, selvom det var det, der var brug for. Det bliver det også værre af. Tværtmiod lokke TV ugentligt de unge til at købe de oppustede aktier, bare for at score. Lad os lige se på virkningerne af tilskud Tilskuds-økonomien er blevet så altomfattende i EU, uanset deres tomme snak om stabilitetspagten. Tilskuddene driver aktiviteten hen, hvor den ellers ville have holdt sig væk, og i grelle tilfælde væk fra ellers fordelagtig aktivitet. Herved skævvrides økonomiordningen og værre endnu, fordi alle led vender sig til tilskuddet, så kalkuleres der med vedvarende større efterspørgsel efter råvarer, halvfabrikata og andet også. Når så tilskuddene ophører eller blot ikke øges, så bliver tilbageslaget meget større end det falske opsving, og nedgangen sker til et endnu lavere niveau end før tilskuddene. Byfornyelsestilskuddene ophører nu i Danmark. Dette giver kæmpearbejdsløshed i entrepre- nørbranchen igen. Hvis tilskuddene hele tiden øges, øges Kommando-Økonomien og Funktionær-staten. Det samme gør ødelæggelse af den naturlige ordning. Stilstanden og depressionen, der er alternativet, bliver blot dybere og dybere indtil magten samles under nye paroler, og det er i længden værre for de siddende politikere, for så mister de magten. Årsagen er ganske enkel, politikerne beskæftiiger sig næsten hele tiden med nogle problemer, der ikke ville være der uden politikerne. Jacques Delors, den tidligere formand for Kommisionen, en fransk centralist fortalte for få år siden, at EU skulle efterligne Danmark ved at gøre brug af orlovskamouflagen og tilskudsøkonomien i stor stil. Nu er han medlem af Bilderberg Gruppen. I Tyskland har en Kiel-professor i økonomi for et par år siden forsøgt at få det tyske finansministeriums opgørelser af de samlede ydede tilskud i Tyskland til at stemme med virkeligheden. Der er tale om trecifrede milliard beløb regnet i DM. Det er ikke lykkedes for ham. Kapitaldannelsesprocessen i retning af privatkapital eller ud af landet/landene speedes yderligere op ved at gøre kapitalen til en stærkere og stærkere betingelse for at leve (se Professor L. V. Bircks kloge ord nedenfor). Når det ikke kan betale sig at være et sted, er det fordi den (kapitalen) allerede er fundet til nyt sted, hvor det kan betale, endog bedre. "Historien gentager sig ikke", siger mange. Det må være fordi menneskene bliver bedre og bedre. Man skal være varsom med at forveksle udvikling med afvikling. Lave renter i en naturlig ordning opmuntrer forretningsfolkene til at låne mere til at få etableret kapitalapparat, der kan øge produktionen. Den øgede produktion gør varerpriserne lavere, og herved fristes borgerne til at efterspørge flere varer og spare mindre op. Lavere opsparing vil hæve renten og bringe opsparingen og kapitalopbygningen tilbage i balance. I et mere frit marked - som her illustreret - vil renterne være selvregulerende, der foregår en automatisk tilpasning op og ned til bedst mulige økonomiske vækst. Anderledes hvis regeringen blander sig: Når regering/nationalbank fastsætter en kunstig lav rente, for at få aktiviteten mere i gang: Herved sendes der falske signaler til forretningsverdenen så den overekspanderer. Til at begynde med fører den øgede kapitalopbygning til mere efterspørgsel efter arbejdskraft. Dette får lønkravene til at stige. De fleste imødekommes, fordi arbejdsmarkedet her er ganske monopoliseret af fagforeningerne. I Danmark har vi sågar en lov, der sikrer fagforeningstvangen. http://www.united-bluff.com/fag.htm#fag Herved stiger omkostningerne på almindelige forbrugsvarer, hvorved afsætningen dæmpes, salgsvolumet falder, lagrene vokser, og forretningerne begynder at afsætte til lavere priser for at komme af med varerne. Når virksomhederne begynder at miste penge ved den øgede produktion, begynder de også at afskedige medarbejderne, og nedgangen er igang.Det er nationalbankens/regeringens kunstigt let opnåelige og billigere kreditter, der skaber de såkaldte booms, men også efterfølgende falitterne. Anthony Rothschild i 1866: "Vi ønsker fred for enhver pris. Hvad angår Tyskland, Østrig eller Belgien os. Den slags er forældede". 102 år senere: "... det Europa, som nu er ved at tage form, er foreløbig bankernes Europa, dets helte er Rothschilder og Rockefellers, og en hel ny hagiografi er vokset op for at fejre dem. Deres tro bliver der ikke rejst spørgsmål om.." skrev Anthony Sampson på side 135 i "The New Europeans".Hodder & Stoughton. England 1968. Anthony Sampson var sekretær i Willy Brandt Kommissionen; den med Nord-Syd-Dialogen. "In the modern Europe is no room for homogeneous national states. It was an idea from 1800s, and we are going to carry it (multiculturarism) through in 2000s, and we are going to create multietnic states." NATO General Wesley Clark, June 1999 on CNN. Søren Kierkegaard i 1843: "Livet leves forlæns, mens det kun forstås baglæns, og der skal vælges under risiko. Kun naar man er saa forsigtig, at ville konstruere et System uden at tage Ethiken ind deri, saa gaar det, saa faar man et System, hvor man har Alt, alt det øvrige, og har udeladt det ene Fornødne", skrev Søren Kierkegaard i "Stadier på Livets Vei". Prof. L. V. Birck i 1922: "Vi lever i en verden, hvor 'statsmaskinen', som vi i virkeligheden skulle læne os til, er svækket i sin grundvold. Den er hadet af de rige og kun lige tålt af de fattige. I Tyskland og Østrig er indehaverne af den økonomiske samfundsmagt den organiserede kapital, der er betænkt på at ødelægge det parlamentariske såkaldte demokrati og den af befolkningen influerede stat for at tage magten selv. I De Forenede Stater er konflikten imellem det politiske og økonomiske midlertidigt udskudt, da den politiske magt ved det sidste præsidentvalg er faldet i hænderne på et politisk oligarki (mit: (oligarki betyder fåmandsvælde), C.F.R. og Federal Reserve System). Overalt finder vi tegn på statens magtesløshed, og muligheden at etablere magten uden for staten og uden oligarki synes meget fjern for øjeblikket" (citat slut fra: "Danmark og Verdenskrisen").
They built on a lie, they continue on lies until they are dead. Then their fry of the devil take over the visible power based on more fraud. You are free, when you know. They are just slaves then. "In the long run we are all dead", J. M. Keynes wrote. \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\
Appendix med seneste nyt om EU Fælles finans- og dermed socialpolitik i EU aftalt På Feira-EU-topmødet i Portugal 20. juni blev lagt plan for en harmoniseret finanspolitik fra 2010 blandt de 15 EU-lande. Tijd-Amsterdam's økonomiske sektion, der bringer denne oplysning, vurderer ganskevist samtidigt, at aftalen herom er et dødfødt barn. June 22: The inflation rate is not taken good (enough) care of in EU according to the ECB-rules and the Maastricht Treaty Summit, Feira, Portugal:Greece is receiving definitive ticket to Eurozone. (Compare with): \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\ Folkeafstemningen ændrer måske naturkræfterne? 30/7 kunne man læse på teksttv, at kronen aldrig har været så stærk nogensinde. Nu er der bare det, at den er faldet sammen med Euroen med knap 18 pct. siden januar sidste år. Betyder det så, kronen bliver stærkere af at falde? Mon solen så også står op i vest efter 28/9? \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\ Det hænger ikke sammen Nu er de høje herrer i FN og EU nået til enighed om, at Europa skal modtage 75 millioner flere indvandrere fra Sydasien og Afrika; det oplystes på TV2 tekst 25/7. Nu kan man så spørge, om det har nogen mening mere at tale om virkninger af Schengen-aftalen, der træder fuldt i kraft netop nu. I den forbindelse er det lissom lidt svært at tage kontrollen med nogle få ekstra illegale alvorligt. Vi mangler folk til de højteknologiske IT-virksomheder, siger de, og de skal komme fra landdistrikterne i Sydasien og Afrika og landdistrikterne i Anatolien. Det må da også være løgn ligesom alt det andet. I Århus køres der kurser for indvandrere fra netop disse områder, kurser i bl.a. hvorledes vandhaner virker. \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\ Hvem integreres nemmest? En EU-rapport fra 1995 om den demografiske (befolkningsmæssige) situation i EU-landene påviste, at årlige produktivitetsstigninger på mellem 0,4 og 0,8% ud over de årlige forøgelser nu vil opveje "tabet" af færre mennesker i de produktive aldre. I Danmark har vi 915.000 i de erhvervsaktive aldre (eksklusiv modtagere af Statens Udannelsesstøtte og selvfølgelig 1 mill. folkepensionister, der ikke er sendt på overførselsindkomst (i følge Finansministeriets Budgetredegørelse 1999). Bl.a de studerende danskere er der over 10.000 hvert år, der ikke kan få en praktikplads, hvorfor de sendes direkte på offentlig støtte. \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\ Jørgen Schleimann (tidl. MF) skrev følgende i Berlingske Tidende den 11. juni 1996: "Regeringen fik jo ikke lov til fuldt ud at tilslutte sig den Maastrichttraktat, som lå færdigforhandlet og klar til godkendelse i de enkelte lande inklusive Danmark. Poul Schlüter og Uffe Ellemann-Jensen fik i stedet besked på at finde hullet, hvor strudsen kunne gemme sit hovede. Det gjorde de så, og det skal de såmænd ikke have utak for. Lige så lidt som Jens Otto Krag bør klandres for, at han i 1972 lod os tro, at EF primært - eller næsten kun - drejede sig om økonomi. Løgn og bedrag skulle der til, for at Krag kunne få lempet os ind og for at Schlüter og Uffe kunne holde os inde."
Hvor slutter løgnen så, spørger Henrik Gade Jensen i Frihedsbrevet nr. 10 1996. Ja, se Schleimann har et meget tungt kors at bære - det er måske stadig det samme - hvad med de tre andre? Schleimann mener fortsat, at Europa er vigtigere end Danmark. Det mente han i 1940-erne, i 1958 og også nu. \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\ Englænderne lader sig ikke så nemt indskole Når man betænker, at Englands deltagelse i EF i realiteten nærmest blev eneafgørende for Danmarks indlemmelse i samme i 1972, så er det ikke uden en vis fortrøstning man læser TV2 Teksttvs's Nyheder den 25/7. Her berettedes i følge Reuter, at den friskeste meningsmåling i England viser, at 22% af vælgerskaren nu går ind for Euroen til erstatning for det engelske pund, og at 25% af samme generelt går ind for EU. Sådanne oplysninger mener jeg er fuldt på højde med et af de danske formiddagsblades oplysninger om, hvad 50 danske medie- og teaterfolk kan sige om sagen. Ingen i tilhængerskaren har jo indtil nu magtet at fortælle de danske vælgere om de politiske konsekvenser af Europa-staten, som det utvetydigt drejer sig om. Her kunne vi måske passende spørge de demokratiske indstillede vælgere i Østrig. Nå nej, det er ikke politiske korrekt.
\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\ Bilag
Et par af EU's stamfædre var medlemmer af hemmelige organisationer Robert Schumann og Jean Monnet (EU's stamfædre) var medlemmer af Bilderberg Gruppen, der ikke har været omtalt i danske medier i perioden 1966-2000. I dag er Jacques Delors (tidligere formand for EU Kommissionen) også deltager. Han har i øvrigt de samme forslag til et aktivt Europa (som vi har set ovenfor) som den amerikanske centralist John Galbraight, endnu én af J. M. Keynes' epigoner. Den franske centralist Jacques Delors vil have Tilskuds-Europa, som pr. automatik fører til en Fælles-Europæisk-Socialistisk-Enhedsstat. Jacques Delors hilste således den danske orlovs-camouflage velkommen i EU. Dette fremgår af EUROPA nr. 9 1996 fra EU-Kommissionen. Medierne omtaler som nævnt ikke Bilderberg Gruppen og dens arbejde. En undtagelse var en artikel af Jens Kerte i Politiken 18.-19. marts 2000. Artiklen kom i forlængelse af Frank Aaens (Enhedslisten) spørgsmål til statsminister Poul Nyrup Rasmussen om danske folketingsmedlemmer og tidligere og nuværende Europa Kommissiærers deltagelse i den ellers hemmeligholdte Bilderberg Gruppens årlige møder. Også medlemer af Europaparlamentet har rettet spørgsmål i samme anledning. Svarene er intetsigende eller nærmest afvisende. Det er derimod ikke vanskeligt at konstatere resultaterne af gruppens arbejde, når enkelte brudstykker af planen tilmed falder i hænderne på udenforstående. Grundlæggeren var Nazi SS officicer: Målet er fælles økonomi for U.S.A. og Europa, fri folkevandring, fri varecirkulation (så fri den kan være med megamonopoler på alle vigtige områder), internationalt politi, afskaffelse af nationale forsvar, international brigadehær, der begyndte med 100.000 mand fra 1996 og et Verdensparlament. De fleste medlemmer af Bilderberggruppen er også medlemmer af C.F.R. David Rockefeller er generalsekretær i den inderste cirkel. Danske politikere, enkelte i industritoppen og enkelte højt placerede mediefolk m.v. figurer også på medlems- og mødelisterne. Således har Ritt Bjerregaard deltaget i det årlige møde i 1995 forud for sin tiltræden som EU kommissær og Uffe Elleman-Jensen har deltaget flere gange. I 1999 i Portugal detog fra Danmark kun Tøger Seidenfaden. I dag er han medlem af the Steering Committee, der har ansvaret for at invitere udvalgte eminencer i værtslandet. Læs mere sparadisk om Bilderberg Gruppens tidlige historie i The Review of New York d. 21. januar 1972 og i den amerikanske ugeavis The Spotlight. I Danmark omtaltes Bilderberggruppen altså slet ikke i perioden fra 1966 til 18. marts 2000, hvor Politiken så bragte en artikel, som kan fanges fra: http://www.united-bluff.com/bild.html#bild. Anledningen til omtalen kan vi ikke kende. Den kan være den kendsgerning, at det årlige Bilderbergmøde i år blev afholdt i Belgien fra den 1. til 4. juni efter, at det planlagte møde i Østrig var blevet aflyst p.g.a. sanktionerne mod Østrig. Det pludseligt ændrede mødested kunne måske være svært at hemmeligholde med kort varsel. Vi har spurgt, men vi får ikke noget svar, der indeholder brugbare informationer. Politikens redaktør Thøger Seidenfadens medlemskab af Bilderberggruppens Steering Committee kan være årsagen til, at der netop i Politiken bragtes enkelte løsrevede brudstykker af nogle få udtalelser på årets møde - hans egne iøvrigt - men uden det oplyses, hvad der anledning til det svar han efter artikel gav på et spøgsmål eller en kommentar, der ikke oplyses i artiklen. Læs den selv. Læser du engelsk, får du en fyldig historisk udredning om Bilderberg Gruppen og dens rolle i integrationen af Europas stater til en enhedsstat på: http://www.egroups.com/group/bilderberg: http://www.lobster-magazine.co.uk/ Hovedkraften bag EU , Jean Monnet, kom ind i den nye Bank of America sammen med Elisha Walker, da Amadeo Giannini, oprindelig ejer af Bank of Italy i Californien, med den nye banklov i 1930-erne skulle kaste sin bank ind i kampen med de dominerende Wall Street banker som spekulations- og investeringsbank. Walker og Monnet forsøgte ved deres dispositioner at fortrænge A. Giannini i 1930, mens Giannini formelt opholdt sig i Østrig på ferie. Det lykkedes dog ikke, for Giannini vendte tilbage, generobrede magten i sit eget firma ved øvrige aktionærers tilslutning og afskedigede E. Walker og Jean Monnet i 1932. Herefter forblev A. Giannini bankens øverste i endnu 13 år.Læs herom bl.a. i Jean Monnets: Memoirs, Collins, London, 1978.
|
\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\
Ebbe Vig, Nyhedsbrevet
E-post:eviginfo@aarhus.mail.telia.com
Netside:www.united-bluff.com
